Jeg brugte noget af weekenden på at forsøge at lave en tidsplan for mit arbejdsliv/arbejdsløsliv for de næste par måneder. For selvom jeg jo ikke har noget job, så synes jeg alligevel der er mange deadlines, møder og opgaver, jeg skal nå. Og i modsætning til hvis jeg havde et job, så har jeg ikke en chef, der kan hjælpe mig med at prioritere opgaverne. Tværtimod har jeg nærmest fire chefer. A-kassen, min anden aktør, hende der hyrer mig til freelance-opgaver, og hende, der har ansat mig et antal timer om måneden.
Ikke at jeg vil klage over det - det er bestemt en dejlig udvikling, at der er nogle, der rent faktisk vil betale mig for mit arbejde. Også selvom det ikke er nok til at få mig ud af systemet endnu.
Men faktum er, at det kan være ret svært at få det hele til at passe sammen, og ikke mindst - have plads til alle de små opgaver og deadlines i hovedet. Det kan være svært at skille ad, hvornår man arbejder på det ene, og hvornår, man arbejder på det andet, når det hele foregår foran min egen computer - derhjemme eller på et bibliotek eller en café.
Der er deadlines for indsendelse af joblogs, booking af rådighedsmøder, tryk på jobknappen. Aktiviteter og møder hos anden aktør, der tager masser af unødvendige og hjernedøde timer fra fornuftig jobsøgning eller fritid. Der er deadlines for den ene freelanceopgave og deadlines for den anden. Og der er frister for jobansøgninger, og ind imellem samtaler. Og så er der selvfølgelig livet derudover, som også nogle gange byder på noget, der kan bidrage til forvirringen. Jeg er fx i færd med at flytte, og det giver en del logistik og ting man skal huske.
Igen - det er jo ikke fordi, man ikke har deadlines og opgaver, hvis man har et job. Der er bare den forskel, at jeg er alene om at strukturere min tid og få mine opgaver/jobs til at passe sammen. Og det er altså en udfordring at strukturere sin tid, når man er alene om det. Så det øver jeg mig i. Nogle gange.
I går havde jeg planlagt at skrive jobansøgninger, efter at jeg havde været til møde hos min anden aktør. Men efter mødet var det sidste, jeg havde lyst til, at tage hjem og skrive ansøgninger. Følte mig ærlig talt træt af systemets ukonstruktive krav og besluttede, at jeg havde brug for at stå af præstations-jobsøgningsræset for den dag og i stedet hænge lidt ud med min veninde og hendes baby, og være lidt i nuet. Så ugeplanen er allerede skredet, men sådan må det være.
Som min veninde sagde, så skal man jo også huske at nyde de privilegier, der trods alt følger med dét at være arbejdsløs - som fx. den fleksibilitet det giver, at kunne vælge at gå ud og nyde det, når solen skinner. Og det vil jeg prøve at blive bedre til at huske - i længden er det også det, der er meningen med mine tidsplaner - at jeg skal blive bedre til at holde fri, og ikke lade jobsøgningens medfølgende dårlige samvittighed flyde ind over alle mine vågne timer.
Practise, practise, practise!
Men faktum er, at det kan være ret svært at få det hele til at passe sammen, og ikke mindst - have plads til alle de små opgaver og deadlines i hovedet. Det kan være svært at skille ad, hvornår man arbejder på det ene, og hvornår, man arbejder på det andet, når det hele foregår foran min egen computer - derhjemme eller på et bibliotek eller en café.
Der er deadlines for indsendelse af joblogs, booking af rådighedsmøder, tryk på jobknappen. Aktiviteter og møder hos anden aktør, der tager masser af unødvendige og hjernedøde timer fra fornuftig jobsøgning eller fritid. Der er deadlines for den ene freelanceopgave og deadlines for den anden. Og der er frister for jobansøgninger, og ind imellem samtaler. Og så er der selvfølgelig livet derudover, som også nogle gange byder på noget, der kan bidrage til forvirringen. Jeg er fx i færd med at flytte, og det giver en del logistik og ting man skal huske.
Igen - det er jo ikke fordi, man ikke har deadlines og opgaver, hvis man har et job. Der er bare den forskel, at jeg er alene om at strukturere min tid og få mine opgaver/jobs til at passe sammen. Og det er altså en udfordring at strukturere sin tid, når man er alene om det. Så det øver jeg mig i. Nogle gange.
I går havde jeg planlagt at skrive jobansøgninger, efter at jeg havde været til møde hos min anden aktør. Men efter mødet var det sidste, jeg havde lyst til, at tage hjem og skrive ansøgninger. Følte mig ærlig talt træt af systemets ukonstruktive krav og besluttede, at jeg havde brug for at stå af præstations-jobsøgningsræset for den dag og i stedet hænge lidt ud med min veninde og hendes baby, og være lidt i nuet. Så ugeplanen er allerede skredet, men sådan må det være.
Som min veninde sagde, så skal man jo også huske at nyde de privilegier, der trods alt følger med dét at være arbejdsløs - som fx. den fleksibilitet det giver, at kunne vælge at gå ud og nyde det, når solen skinner. Og det vil jeg prøve at blive bedre til at huske - i længden er det også det, der er meningen med mine tidsplaner - at jeg skal blive bedre til at holde fri, og ikke lade jobsøgningens medfølgende dårlige samvittighed flyde ind over alle mine vågne timer.
Practise, practise, practise!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar