Kanvascafé og glæden ved min 2.aktør

Efter sidste uges virkelig seje, sjove og hårde arbejde med børneteaterfestival står denne uge i min 2. aktørs navn. Jeg fik nemlig for en måneds tid siden tildelt 20 timers ekstra aktiviteter, der direkte fremmer kontakten til arbejdsmarkedet - eller noget i den stil. Det kunne jo i og for sig være fint - jeg vil gerne i kontakt med arbejdsmarkedet - men min 2.aktørs eneste tilbud, der matcher dette krav, er noget de kalder "kanvas-café". Det går i bund og grund ud på, at man skal lære at gribe knoglen og ringe uopfordret til virksomheder og arrangere "kaffemøder". Jeg kunne selvfølgelig godt blive bedre til at sælge mig selv i telefonen - det er trods alt de færreste menneskers yndlingsdisciplin - men det er alligevel ret begrænset, hvad jeg får ud af disse kanvascaféer.
Der er flere problemer forbundet med dem:

A) Hvem henvender de sig til? Vi sidder en uskøn blanding af tandlæger, etnologer, unge, gamle, folk med hundrede års erfaring og nyuddannede, som søger jobs i vidt forskellige brancher.
B) Vi får den samme smøre igen og igen, og fuld af banaliteter som fx "det handler om situationsfornemmelse", "det er godt at vide, hvem man vil tale med" osv.

Jeg har nu været til 2 af disse arrangementer, og det undrer mig, at det er det bedste, de kan tilbyde. Hvorfor ikke speeddating med virksomheder? Hvorfor ikke mikropraktikker eller virksomhedsbesøg, eller bare tiltag der var en lille smule målrettet i forhold til uddannelse/branche eller i forhold til om man var nyuddannet/erfaren?

I stedet så føler jeg med det samme, at det ikke er mig, der bliver talt til. Jeg slår fra og tænker på noget andet. Gad vide, hvor mange af de andre, der gør det samme? Kunne de ikke i stedet give folk 2 timers meningsfuld vejledning? Fremfor 20 timer, der henvender sig til alle og ingen- i hvert fald ikke mig.

Det skal lige siges, at jeg faktisk havde temmelig ondt af underviseren. Han gjorde sit bedste og virkede flink nok. Men det kan ikke være sjovt at skulle stå at undervise i sådan noget bavl for en flok veluddannede mennesker, der for de flestes vedkommende nok kunne finde noget mere meningsfuldt at give sig til.

PS:Det hedder forresten kanvascafé, fordi idéen kommer fra konceptet "kanvassalg", hvor man ringer til revl og krat på en liste, og prøver at sælge dem noget. For mig at se begynder problemet allerede der.

En uge med arbejde og temmelig lidt søvn

I denne uge er jeg faktisk ikke arbejdsløs, men har meldt "midlertidigt arbejde", da jeg afvikler børneteaterfestivallen "Filiorum præsenterer...Efterårsforestillinger". Det bliver afholdt i Sølyst - et fornemt palæ med udsigt over Øresund, hvor de kongelige skydebrødre holder til. Det er lidt vildt at gå fra stort set udelukkende hjemmearbejde foran computeren til rigtig mange timers intenst arbejde med masser af publikumskontakt. Inklusiv krammere af børnehavebørn på vej hjem fra arrangementet. Men det er super sjovt, og skønt både at se børneteater og se børn se børneteater og bagefter lave kunst om forestillingerne. Det er for længe siden, jeg har gjort det, men nu vender jeg lidt tilbage til dengang, jeg som studerende skrev flere artikler om børneteater. Sjovt som tingene går i ring, og erfaringer jeg ikke nødvendigvis havde troet ville blive relevante, pludselig er det igen.

Det er vildt fedt at gå på arbejde, have en vigtig funktion, som får tingene til at køre og mærke, at folk er glade for det, man gør. Det bør de, der tror, at folk hellere vil være på dagpenge end have et job godt blive mindet om. Hvis der da stadig findes nogle, der virkelig tror det.

Men bortset fra det, så vil jeg nu sige, at fra at være ledig og til at afvikle festival på kun én uge, det er en ret heftig acceleration. Især midt i en flytning. Så jeg er så småt begyndt at glæde mig til en fridag - og den vil føles som en fridag på en ganske anden måde end fridage føles, når man er ledig. Så kan jeg måske nå til at få pakket de flyttekasser ud...

Om bække og kludetæpper

Næppe er man begyndt at glæde sig over friheden, før det vælter ind med små og større opgaver til humanisten her. Ikke noget fast, men dog alligevel noget.Og ikke mindst - spændende opgaver. Min ene freelanceopgave har kastet et par ugers arbejde i november af sig, og det andet bliver nok også til et par uger eller halvanden. Så det er faktisk lige før, jeg kan melde mig ud af systemet en måneds tid. Det skal man så også lige finde ud af, hvordan virker...

Well. Men det er jo dejligt, at det arbejde, jeg indtil har lavet er blevet så vel modtaget, at jeg er blevet hyret til mere. Og med mulighed for endnu mere på den anden side af nytår. Samtidig skal jeg til at lave en del mere for deltidsjob nr. 2, så lige pludselig ser det ud som om de mange bække små faktisk kan blive til, om ikke en stor å, så da en lille kilde til fremdrift, nye erfaringer og inspiration.

Og jeg har endda fornøjelsen af at få lov til at arbejde med nogle kulturprojekter, jeg synes er rigtig spændende. Så ind til videre synes jeg, det er et fedt kludetæppe, jeg er ved at få strikket sammen...

Så ja, der er optimisme i dette lille humanistland (trods de dunkle skyer over os humanister generelt p.t. - også et indlæg værd, men det bliver ikke lige nu).

God weekend, derude!

Og nu tilbage til flyttekasserne...