Kanvascafé og glæden ved min 2.aktør

Efter sidste uges virkelig seje, sjove og hårde arbejde med børneteaterfestival står denne uge i min 2. aktørs navn. Jeg fik nemlig for en måneds tid siden tildelt 20 timers ekstra aktiviteter, der direkte fremmer kontakten til arbejdsmarkedet - eller noget i den stil. Det kunne jo i og for sig være fint - jeg vil gerne i kontakt med arbejdsmarkedet - men min 2.aktørs eneste tilbud, der matcher dette krav, er noget de kalder "kanvas-café". Det går i bund og grund ud på, at man skal lære at gribe knoglen og ringe uopfordret til virksomheder og arrangere "kaffemøder". Jeg kunne selvfølgelig godt blive bedre til at sælge mig selv i telefonen - det er trods alt de færreste menneskers yndlingsdisciplin - men det er alligevel ret begrænset, hvad jeg får ud af disse kanvascaféer.
Der er flere problemer forbundet med dem:

A) Hvem henvender de sig til? Vi sidder en uskøn blanding af tandlæger, etnologer, unge, gamle, folk med hundrede års erfaring og nyuddannede, som søger jobs i vidt forskellige brancher.
B) Vi får den samme smøre igen og igen, og fuld af banaliteter som fx "det handler om situationsfornemmelse", "det er godt at vide, hvem man vil tale med" osv.

Jeg har nu været til 2 af disse arrangementer, og det undrer mig, at det er det bedste, de kan tilbyde. Hvorfor ikke speeddating med virksomheder? Hvorfor ikke mikropraktikker eller virksomhedsbesøg, eller bare tiltag der var en lille smule målrettet i forhold til uddannelse/branche eller i forhold til om man var nyuddannet/erfaren?

I stedet så føler jeg med det samme, at det ikke er mig, der bliver talt til. Jeg slår fra og tænker på noget andet. Gad vide, hvor mange af de andre, der gør det samme? Kunne de ikke i stedet give folk 2 timers meningsfuld vejledning? Fremfor 20 timer, der henvender sig til alle og ingen- i hvert fald ikke mig.

Det skal lige siges, at jeg faktisk havde temmelig ondt af underviseren. Han gjorde sit bedste og virkede flink nok. Men det kan ikke være sjovt at skulle stå at undervise i sådan noget bavl for en flok veluddannede mennesker, der for de flestes vedkommende nok kunne finde noget mere meningsfuldt at give sig til.

PS:Det hedder forresten kanvascafé, fordi idéen kommer fra konceptet "kanvassalg", hvor man ringer til revl og krat på en liste, og prøver at sælge dem noget. For mig at se begynder problemet allerede der.