Jeg bliver så træt og ked af det, når jeg læser artikler som denne her: http://www.information.dk/522021
De folk, der er blevet spurgt i denne undersøgelse, tror åbenbart, at man ingenting laver som dagpengemodtager.
I den periode, jeg har været på dagpenge, har jeg i alt arbejdet 8 måneder på ca. fuld tid for dagpengesatsen - to praktikker og seks måneders løntilskud. Samtidig har jeg sendt et hav af ansøgninger. Men ikke altid alle dem, jeg burde - blandt andet fordi det ikke altid har givet mening i forhold til min situation at søge de opslåede stillinger, man får 'point' for i systemet.
Jeg har opsøgt projektarbejde og forsøgt at udbygge de erfaringer, jeg fik i løntilskudsstillingerne - selvom systemet er utrolig dårligt gearet til at man gør netop det.
Jeg har været på 3 ugers kursus og opgraderet mine grafiske computerskills. Jeg har været til latterlige og ubrugelige kurser hos min Anden Aktør, og jeg har været til stillestående, men dog udholdelige møder med min konsulent.
Jeg har brugt temmelig meget tid på at skrive ph.d.-ansøgning og alle de andre ansøgninger, jeg har sendt afsted - når man søger jobs på sine kommunikationsfærdigheder, er det altså noget, der tager sin tid.
Jeg har været til en del jobsamtaler - researchet og forberedt mig, sat mig op mentalt - og brugt tid på at komme mig igen efter et afslag.
I det hele taget er det, det, jeg opfatter som den sværeste opgave, når man er på dagpenge:
At holde modet oppe, ikke blive for trist, ikke miste troen på at det lykkes og selvtilliden - både den faglige og den personlige, når man gang på gang oplever at blive valgt fra.
Derfor har jeg også ind imellem brugt tid på at mødes med mine veninder - når jeg vidste, at det ellers ville blive en skod-dag foran skærmen, uden motivation til at skrive ansøgninger, eller tro på at det nyttede. Jeg har prioriteret at gå til yoga om formiddagen for at komme ud af sengen og ud i verden at se nogle mennesker. Og jeg har holdt helt fri fra ansøgningerne næsten hver weekend, og leget at jeg var et normalt menneske med en hverdag og fredagsfyraften.
Og den tid har været uvurderlig for at bevare gejsten igennem de snart to år, der er gået siden jeg blev færdiguddannet. Jeg har ikke kedet mig, når jeg har siddet i sofaen har det ofte været med arbejde eller ansøgninger, jeg har gjort mig klogere, jeg har fået erfaringer.
Og det er min oplevelse, at langt de fleste på dagpenge gør, hvad de kan, for at ændre på deres situation. Nogle gange er det bedste man kan gøre at give sig selv et break og komme til hægterne igen ovenpå et afslag.
Det kan måske i øjeblikke se ud, som om man nyder livet - men for filan - må man slet ikke det, hvis man er på dagpenge? Skal man straffes dobbelt for ikke at have et job..?
Må vi bede om lønmodtagere, der tænker sig om inden de lukker l*** ud? Er det for meget at bede om en smule indlevelse, endsige logik? Det er ikke nogen ønskesituation for vi er i. Vi knokler for dagpengesatsen i månedsvis - nogle i år - for at få erfaringer på cv'et, så vi kan få et rigtigt job med løn. Nyttejob - oh god - er der virkelig nogen der tror, at det nytter noget? At gratis arbejde ikke udkonkurrerer lønnede stillinger? At det motiverer os at blive fyldt med ligegyldige konsulentkurser af konsulenter som ikke forstår et hak af vores del af jobmarkedet? Jeg vil påstår at det skaber nogenlunde lige meget apati som motivation...
onsdag den 21. januar 2015
fredag den 16. januar 2015
2015 starter godt
Man siger at én ulykke sjældent kommer alene. Men det gør held i jobsøgningen åbenbart heller ikke. Hvad ser jeg i min inbox netop som jeg havde færdiggjort det seneste blogindlæg? En indkaldelse til samtale på en rigtig spændende deltidsstilling. De første 2 ansøgninger jeg har sendt afsted i 2015, har altså resulteret i 2 samtaler og 1 job - det tegner bestemt godt for 2015...
Mig vs Systemet: 1:0
Der har været stille på bloggen, fordi der har været travlt i min karriere (lad os bare kalde det det). Siden november har jeg ikke været ledig, men haft forskellige projekter, så jeg har været fuldtidsbeskæftiget ca. hele tiden. Jeg har afviklet børneteater og interviewet kulturaktører i KulturMetropolØresund om deres syn på outreach-arbejde og deres deltagelse i projektet Sæt Kulturen i Spil. Det har været en god blanding af praktisk arbejde, publikumskontakt, spændende interviews og skriftlig formidling - og endte med en virkelig tiltrængt juleferie. Det er dejligt at gå på ferie fra noget - men knap så dejligt at vide, at ferien slutter med et gensyn med systemet!
Derfor gik jeg allerede i ferien i gang med at skrive ansøgninger og følge op på et tip, jeg havde fået af en tidligere underviser.
Det havde givet ny energi at være ude af systemet for en tid, og tanken om at jeg muligvis måtte melde mig ind igen, var ikke spor rar.
It's a gamble
Spørgsmålene begyndte at melde sig allerede i ferien, og jeg måtte gøre mig umage for at give mig selv lov til at holde fri, og gemme bekymringerne til efter nytår. Her gik det så løs med at fyre ansøgninger afsted og følge op på forskellige tråde.
En uformel samtale som følge af tip viste sig at indeholde flere dilemmaer. De ville gerne have mig, men kunne i første omgang tilbyde løntilskud - med henblik på ansættelse, men de kunne jo ikke love noget, da deres økonomi - som så ofte i denne branche - afhang af fondsbevillinger.
Skulle jeg - endnu engang - satse måneder af min dagpenge-periode, uden at vide om det ville føre til en ansættelse? Måneder hvor jeg af erfaring ved, at det er svært at være aktivt jobsøgende nok, mens man prøver at gøre sig uundværlig et nyt sted. Måneder hvor det ville blive svært for mig at udvide mine opgaver andre steder, hvis det stadig ikke kom op på et niveau, jeg kunne leve af. Hvis jeg skulle satse - er det her så den erfaring, jeg gerne vil opbygge? Hvis jeg skulle satse, er det her så det rigtige sted at satse på? Er det dumt og uambitiøst at gå tilbage til løntilskud nu, hvor jeg lige er begyndt at få løn for mig arbejde i flere sammenhænge?
Pyyyh. Hvis bare man havde en krystalkugle og kunne kigge et halvt år ud i fremtiden.
Og så de praktiske spørgsmål: Var jeg overhovedet berettiget til at komme i løntilskud, nu da jeg lige havde haft en periode i arbejde. (En dame i jobcenteret sagde nej, men vidste nok ikke hvad hun talte om, A-kassen sagde ja, det er den samlede ledighed, der tæller - men at det er mit jobcenter, Karrierestedet, der bestemmer). Det er svært at få svar, man kan tro på!
Samtidigt skulle jeg også afklare ting i forhold til at melde mig ind igen. Skulle min arbejdsgiver betale for G-dage? (Et fænomen hverken min konsulent eller A-kassen nævnte for mig, da jeg inden projektansættelsen spurgte dem, hvad der ville ske, hvis jeg skulle meldes ind igen.)
Kort sagt - jeg meldte mig ledig igen i starten af denne uge. G-dagene ville betyde, at min arbejdsgiver skulle betale for mine 3 første ledighedsdage fordi jeg havde arbejdet for hende over 76 timer i en periode på 4 uger (eller noget i den stil) - noget jeg ikke vidste på forhånd, og som derfor heller ikke er en del af vores aftale. Hvis jeg skulle bede hende om det, ville det måske have negative konsekvenser for, at jeg kunne arbejde for hende fremover, så reelt vil reglen betyde at jeg bare mister 3 dages dagpenge. Ok, men er det virkelig intentionen, at det skal gøres så besværligt at sige ja til projektarbejde? Jeg undres endnu engang over den måde reglerne er skruet sammen på.
Farvel Jobnet (for nu, i det mindste)
Men for at vende tilbage til overskriften: samme dag som jeg havde meldt mig ledig, blev jeg kaldt til samtale på en projektstilling, og i går fik jeg svar om, at jeg havde fået jobbet. Endelig et rigtigt ja tak, dig tager vi (og vi vil give dig løn for det)!
Jeg skyndte mig at afmelde mig på jobnet og det føltes som en sejr! Ha, de troede lige, jeg var tilbage i kløerne - men jeg undslap. Mig vs systemet, 1:0!
Godt nok varer projektet kun til 1.marts, men hvem ved, forhåbentlig viser der sig nye muligheder inden da. Jeg håber virkelig, jeg har sagt farvel til systemet for good!
Den næste 1½ måned får jeg travlt - vi ses i marts!
Derfor gik jeg allerede i ferien i gang med at skrive ansøgninger og følge op på et tip, jeg havde fået af en tidligere underviser.
Det havde givet ny energi at være ude af systemet for en tid, og tanken om at jeg muligvis måtte melde mig ind igen, var ikke spor rar.
It's a gamble
Spørgsmålene begyndte at melde sig allerede i ferien, og jeg måtte gøre mig umage for at give mig selv lov til at holde fri, og gemme bekymringerne til efter nytår. Her gik det så løs med at fyre ansøgninger afsted og følge op på forskellige tråde.
En uformel samtale som følge af tip viste sig at indeholde flere dilemmaer. De ville gerne have mig, men kunne i første omgang tilbyde løntilskud - med henblik på ansættelse, men de kunne jo ikke love noget, da deres økonomi - som så ofte i denne branche - afhang af fondsbevillinger.
Skulle jeg - endnu engang - satse måneder af min dagpenge-periode, uden at vide om det ville føre til en ansættelse? Måneder hvor jeg af erfaring ved, at det er svært at være aktivt jobsøgende nok, mens man prøver at gøre sig uundværlig et nyt sted. Måneder hvor det ville blive svært for mig at udvide mine opgaver andre steder, hvis det stadig ikke kom op på et niveau, jeg kunne leve af. Hvis jeg skulle satse - er det her så den erfaring, jeg gerne vil opbygge? Hvis jeg skulle satse, er det her så det rigtige sted at satse på? Er det dumt og uambitiøst at gå tilbage til løntilskud nu, hvor jeg lige er begyndt at få løn for mig arbejde i flere sammenhænge?
Pyyyh. Hvis bare man havde en krystalkugle og kunne kigge et halvt år ud i fremtiden.
Og så de praktiske spørgsmål: Var jeg overhovedet berettiget til at komme i løntilskud, nu da jeg lige havde haft en periode i arbejde. (En dame i jobcenteret sagde nej, men vidste nok ikke hvad hun talte om, A-kassen sagde ja, det er den samlede ledighed, der tæller - men at det er mit jobcenter, Karrierestedet, der bestemmer). Det er svært at få svar, man kan tro på!
Samtidigt skulle jeg også afklare ting i forhold til at melde mig ind igen. Skulle min arbejdsgiver betale for G-dage? (Et fænomen hverken min konsulent eller A-kassen nævnte for mig, da jeg inden projektansættelsen spurgte dem, hvad der ville ske, hvis jeg skulle meldes ind igen.)
Kort sagt - jeg meldte mig ledig igen i starten af denne uge. G-dagene ville betyde, at min arbejdsgiver skulle betale for mine 3 første ledighedsdage fordi jeg havde arbejdet for hende over 76 timer i en periode på 4 uger (eller noget i den stil) - noget jeg ikke vidste på forhånd, og som derfor heller ikke er en del af vores aftale. Hvis jeg skulle bede hende om det, ville det måske have negative konsekvenser for, at jeg kunne arbejde for hende fremover, så reelt vil reglen betyde at jeg bare mister 3 dages dagpenge. Ok, men er det virkelig intentionen, at det skal gøres så besværligt at sige ja til projektarbejde? Jeg undres endnu engang over den måde reglerne er skruet sammen på.
Farvel Jobnet (for nu, i det mindste)
Men for at vende tilbage til overskriften: samme dag som jeg havde meldt mig ledig, blev jeg kaldt til samtale på en projektstilling, og i går fik jeg svar om, at jeg havde fået jobbet. Endelig et rigtigt ja tak, dig tager vi (og vi vil give dig løn for det)!
Jeg skyndte mig at afmelde mig på jobnet og det føltes som en sejr! Ha, de troede lige, jeg var tilbage i kløerne - men jeg undslap. Mig vs systemet, 1:0!
Godt nok varer projektet kun til 1.marts, men hvem ved, forhåbentlig viser der sig nye muligheder inden da. Jeg håber virkelig, jeg har sagt farvel til systemet for good!
Den næste 1½ måned får jeg travlt - vi ses i marts!
Abonner på:
Opslag (Atom)