mandag den 10. november 2014

Pause fra systemet

De næste par måneder har jeg så rigeligt at lave, at jeg har trykket på afmeldingsknappen på jobnet og med begrundelsen "Jeg har arbejde på fuld tid i mindst to uger". Det er godt nok ikke helt fuld tid, men til gengæld næsten to måneder. Så det føles godt. Men også lidt usikkert på en mærkelig måde.
Bliver jeg mon nødt til at melde mig ind igen, når den tid er gået? (Forhåbentlig ikke, men jeg ved det jo ikke). Mon der bliver problemer med det? (Der er så meget man kan gøre forkert i dette system, den fornemmelse har jeg i hvert fald). Mon nogle af de opgaver, jeg muligvis får i januar, bliver til noget - og hvor længe mon jeg kan få det til at hænge sammen, tidsmæssigt og økonomisk? Den tid, den overvejelse. Foreløbig er det fedt at have noget at rive i, og så må jeg se på det til den tid, om der bliver nok til at holde mig fri af systemet i en længere periode.
Det er i hvert fald godt for selvtilliden og identiteten, at kunne sige, at jeg har arbejde - i det mindste for en tid...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar