onsdag den 10. september 2014

Øvelse gør tweeper

...og mens man er jobsøgende, kan man jo ligeså godt overspringshandle ved at gøre sig lidt lækker på de sociale medier. Hvis man synes den slags er lidt sjovt. Og også da det jo er "en fordel at have kendskab til" i utroligt mange jobopslag inden for kommunikation/formidling.

Jeg legede en del med twitter i mit sidste løntilskudsjob. Men jeg syntes faktisk det var noget nemmere at tweete for en organisation, end at gøre det for mig selv, så da jeg stoppede følte jeg mig lidt på herrens twitter-mark, og tænkte samtidigt at det jo nok var noget jeg burde, når jeg nu søger kommunikationsjobs osv.

Forleden dag til workshop hos min anden aktør blev jeg også anbefalet at bruge twitter aktivt i jobsøgningen. Fx ved at tjekke #jobdk engang imellem og derved få opslag, som ikke nødvendigvis kommer ud alle steder.

Kort sagt har jeg lige brugt lidt tid på at få min twitter-profil lidt mere op at køre (work in progress!) og i den forbindelse fik jeg præsenteret hjemmesiden www.twitterguide.dk. Har læst en del af den, og synes at den er meget udførlig og godt forklaret for en næsten ny eller #nypåtwitter.

Anbefalingen er hermed givet videre. Tweet, tweet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar